导航菜单
首页 >  2026 Volvo ES90 What We Know So Far  > Nyt fra Volvo: elbilerne ES90 og EX60

Nyt fra Volvo: elbilerne ES90 og EX60

Netop som Volvos elektriske flagskib, EX90, er på vej ud til de første kunder, løfter Volvo sløret for de næste to elbiler, som kommer i henholdsvis 2025 og 2026.

Første nyhed bliver ES90, der som navnet indikerer, er en stor, elektrisk sedan.

Ved præsentationen af den faceliftede XC90 i hjembyen Gøteborg viste Volvo i hastige glimt omridset af en coupéformaet sedan akkompagneret af et teksten ’ES90 – coming soon’.

’Snart’ ser ud til at være officiel visning i marts 2025 med en mulig kundelancering i sensommeren eller efteråret 2025.

Volvo har ved et lukket arrangement afsløret navnet og omridset af sin næste model. ES90 kommer i løbet af 2025.ES90 afløser S90

ES90 skal dermed afløse S90, som har været bygget kun i Kina, men nu er udgået.

Det lader til, at ES90 skal bygges på samme platform som EX90, kaldet SPA2.

Selv om det danske marked for store sedan’en er beskedent, og Volvo længe ikke har solgt S90 i Danmark, er Volvo Cars Danmark sikker på, at ES90 vil dukke op i det danske modelprogram næste år.

Volvo har kun vist ES90 i en meget kort video, hvorfra billedet her stammer. Premieren finder formentlig sted i marts 2025.EX60 i 2026

Den danske Volvo-importør ser dog mere frem til den næstfølgende nyhed, EX60, som lanceres i 2026. XC60, den nuværende benzin- og hybridmodel, har traditionelt være Volvos bedst sælgende model, både globalt og i Danmark.

I kombination med Volvos ændrede strategi om elbil-salg er det derfor muligt, at også XC60 får en endnu en opdatering, så den kan køre videre en del år endnu. 

Oplysninger om EX60 er endnu mere sparsomme end for ES90, men en teknisk præsentation fra Volvo fortæller dog, at EX60 skal bygges på en ny platform kaldet SPA3. Det er en evolution af den SPA2, som netop er gået i produktion med EX90 og Polestar 3.

Én platform til alle modeller

Dermed undlader Volvo at gå videre med den globale SEA-platform, som moderfirmaet Geely har udviklet og bl.a. benyttes af Zeekr og til Polestar 4 – og af Volvo selv til EX30.

Volvo kalder sit udviklingsprincip og arkitektur for Superset Tech Stack og illustrerer det abstrakte begreb på denne måde.

Sammen med SPA3 lanceres en ny generation af kraftige og energieffektive elmotorer, som er udviklet internt hos Volvo.

Den nye SPA3-platform er skabt gennem en ny og vigtig måde at optimere den hidtidige, så alle fremtidige Volvoer skal bygges på en samlet teknologiplatform, Volvo Cars Superset Tech Stack.

Moduler, software og hardware bliver kombineret i et enkelt, skalerbart fundament, der skal være grundlag for alle fremtidige modeller.

Volvo-chef: ingen udsigt til elektrisk stationcar

Med køreplanen for 2025 og 2026 offentliggjort er der ikke meget håb i overskuelig fremtid for Volvo-traditionalister, som håber på en elektrisk Herregårdsvogn.

En stationcar, EV90, ville ikke kræve meget ekstra udviklingsarbejde i forhold til ES90 og kunne i princippet presses ind i 2025 eller 2026, men Volvo virker stadig meget tilbageholdende med en sådan rummelig model.

Ser I på en stationcar, fik Motor spurgt Volvo Cars administrerende direktør, Jim Rowan.

Svaret kan ikke bruges til meget:

- Vi ser på meget, svarede topchefen polemisk.

Sælges næsten kun i Nordeuropa

Hans tilføjelse gav heller ikke det store håb:

- Der er jo det, at det kun er i én region (Europa, reelt Nordeuropa, red.), at der er interesse for stationcars, sagde Jim Rowan.

Der findes dog allerede adskillige elektriske stationcars, hvor de fleste er lanceret i år, og de fleste befinder sig i premium-segmentet: BMW i5, VW ID.7 og Audi A6. 

 

Vil du vide, hvornår nye elbiler lanceres?

Se den omfattende liste over nye elbilers ankomst til Danmark. Opdateres løbende.

Nye elbiler i 2024 og 2025

相关推荐: